Forretningsbesøg og -kultur

Forretningsrejser til Kina

Personlige kontakter og regelmæssige besøg hos dine samarbejdspartnere og kunder i Kina er meget vigtige og helt afgørende for at kunne gør forretninger i Kina. Vi kan bistå med at udarbejde skræddersyede besøgsprogrammer både i opstartsfasen og senerehen, og desuden fungere som rådgiver og tolk under dine besøg i Kina.

Forretningsbesøg fra Kina

I CNDK FOCUS har bistået en række kinesiske delegationer (både officielle og erhvervsrelaterede delegationer) med planlægning og implementering af deres besøg i Danmark og andre EU lande.

                      China Europe

Forretningskultur

Den kinesiske forretningskultur er ret så kompleks. Virksomhedens ledeleshierarki og anvendelse af ’diplomatisk’ sprogbrug er grundlæggende i forhandlinger, da negative svar vil blive betragtet som uhøflige. Kinesere vil sjældent sige ’nej’ direkte, men snarere ’måske’ eller ’vil tænke over det’, og udtrykket ’ikke noget stort problem’ betyder som regel problemer. Det er desuden vigtigt ikke at lade en kineser ’tabe ansigt’ især foran andre.

Forretningsmøder starter altid med småsnak/passiar, og før undertegnelsen af en kontrakt ønsker kineserne at lære dig bedre at kende også socialt bl.a. ved at spise og drikke sammen. Vær forberedt på at forhandlingerne kan trække ud, og at kontrakten måske først bliver underskrevet i sidste øjeblik, før du skal rejse, ja måske bliver du endda nødt til at udsætte din hjemrejse eller komme tilbage til Kina førend kontrakten kommer i hus. Hertil kommer at en kontrakt fra kinesisk side ofte er at betragte som en ’hensigtserklæring’, som kan tilpasses efterhånden, som samarbejdet udvikler sig.

Det falder normalt i god jord, hvis du har lært nogle basale kinesiske fraser, og husk altid at medbringe rigeligt med visitkort (på engelsk og kinesisk), da kinesere er meget interesserede i at udveksle visitkort.

I CNDKFocus kan vi vejlede i kinesisk forretningskultur, hjælpe dig med at finde frem til et passende navn på kinesisk samt tilbyde undervisning i kinesisk kultur.

 

copyright © 2012 synergi webbureau reklamebureau